Søndag aften sad jeg foran fjernsynet og tænkte "nej, det skal simpelthen være løgn at jeg ikke kan hækle", så jeg greb en garnnøgle, en hæklenål og garnstudio.com og så lærte jeg at hækle både luftmasker, fastmasker og stangmasker! Det nydelige billede viser en yderst flot gul prøveklud - og hvis du tænker den ser da lidt trapez-formet ud, så det er det helt korrekt spottet! Der gik nemlig ret mange baner før jeg fandt ud af at jeg på hver runde manglede en maske i hver ende, men øvelse gør mester og hækling er nærmest endnu mere afstressende end strikning :-) |