onsdag den 15. januar 2014

Januar-glæder!

Det er lidt noget tarveligt vejr. Det kan ikke rigtig finde ud af at blive vinter - der er bare overskyet. Og når vejret er sådan må jeg jo glæde mig over ting indenfor!

Fx 3 hvide hyacinter som nu står i vindueskarmen. Faktisk synes jeg de er aller smukkest nu før de er sprunget ud ;-)

Og vores Bonsai træ som på mirakuløs vis ikke er visnet endnu, men det går da derhen af efter 1,5 måned i vores hjem ;-)

9 rækker! Jeg har hæklet 9 hele rækker, så jeg er ca. 2/5 dele henne i projektet! Det er virkelig afstressende at sidde med det her projekt, men hvor tager det lang tid ;) Billig terapi til mig!



Og på Primulavej er det ikke kun som er kreativ, det er Anders også! Han har lavet en højtaler og en Ipod dock til køkkenet så vi kan høre vores egen musik OG radio. Han er dygtig!