Man skulle tro tiden bare snegler sig afsted når man går derhjemme, men det tog mig da nærmest en uge at få pyntet op til jul! Jeg har taget lidt billeder af en julepyntet 3. sal på Primulavej :-)
I vores køkkenvindue hænger forskellige julekugler i sølv.
Jeg har flettet julestjerner af smukt mønstret stjernepapir fra Søstrene Grene, de hænger blandt andet i loftet i gangen.
En semi-visnet mistelten, men den ér der ;-)
Vi har skam også nisser - nogle jeg fik i gave for 9 år siden da jeg var i erhverspraktik i 9. klasse (man jeg er gammel :P)
Det her var vores kalenderlys hvor jeg selv havde skrevet tal på, men synes talene var mega grimme så de kom af igen og nu er det bare en juledekoration med et kæmpe lys! Jeg tror ikke vi når at brænde den ned inden julen er slut igen ;-)
Advents-kransen/dekorationen er meget i samme stil med grønt, hvide lys og små julekugler i sølv. Jeg kan godt lide det enkelt :-) Og sandelig om Anders ikke udbrød i det han så dem "De er godt nok pæne!" (og altså ingen ironi ;-)), tænk så heldig jeg er at have en mand der siger sådan om dekorationer ;-)
Små julekugler og hjerte i en lille skål.
I vinduet i stuen hænger der julekugler i guld-nuancer. De hænger kun i den højre tredjedel del af vinduet fordi vi ellers ikke kan åbne vinduerne - det går jo ikke ;-)
Et af mine yndlingssteder er lige her! Udsigten til en pakkekalender og 2 adventskalendre er simpelthen skønt! Lavet af min søde søster, søde moster og søde mor!
Og i år ville Anders absolut have et juletræ! Og fordi vi prøver at køre uden fjernsyn kunne det jo lige netop stå foran den! Jeg synes det er vildt hyggeligt med sådan et lille juletræ!
Jeg har købt træ-flag i Søstrene Grene - det er altså hyggeligt! Vi har hverken noget juletræs-tæppe eller en julestjerne, men det gør ikke noget - udstyr kommer jo hen ad vejen :D
Haha, er det ikke verdens mest kreative julepynt? De to tøser Anders skriver eksamensopgave med synes det var så sødt af mig at rette deres opgave igennem at de har lavet julepynt til os på laser-cutteren med vores navne på - så vi har en jule"kugle" til Blyp - intet mindre ;-)
Rosinen i pølseenden - kryppespillet! Jeg må indrømme jeg ikke synes den er videre køn, men det er altså en Anders har med sig og den skal der også være plads til. Men hvorfor i al verden koen skal ligge på den stol har jeg altså ikke forstået? :P "Thi, der var ikke plads på herberget"? - underligt mand ;-)