lørdag den 24. januar 2015

Mere genbrugs-babytøj!

Tadaaa! 4 nye genbrugs-heldragter :-) Nu har jeg i alt syet 6 dragter så nu tror jeg det er nok! (Desuden er de t-shirts der er tilbage ikke helt så spændende i farverne :D). Men nu er trykknapperne sat i på den rigtige måde, for ja i de to første dragter sidder de desværre forkert, men jeg har hamret dem så godt fast at jeg ikke kan få dem ud igen - så sådan blev de! Men 6 dragter i lidt forskellige størrelser så har den unge mand også noget at være i - som endda har været hans fars!




Rock 'n Roll - jeg synes den er SÅ fed!




Jeg ville nok have ønsket at printet på maven sad lidt længere nede, men når man bruger t-shrits bestemmer man ikke altid selv hvor langt stoffet er og slet ikke når t-shirten har lidt huller man skal klippe uden om. Så derfor sidder trykket/printet lidt højt :-)


Den her t-shirt havde Anders med hjem fra Vietnam da de var på studietur der for knap 2 år siden - så på en måde har hans søn også fået en souvenir fra Vietnam! :D


Til sidst vil jeg bare lige vise hvordan jeg har lavet lukningen. På de to første dragter brugte jeg nemlig rib i benåbningen, men for at spare på det (fordi det koster penge og fordi det er sjovest at bruge så meget af t-shirten som muligt) så jeg på en dragt jeg havde i forvejen at lukningen også kunne laves med en slags kile - dét er smart :-)

Nu er jeg færdig med at sy dragter - så nu går jeg i krig med langærmede bluser og bukser! Mig og symaskinen hygger os mens vi venter (u)tålmodigt på den unge mand der på mandag har 14 dage til papiret siger han er færdigbagt - meeen der går nok mindst 3 uger endnu ;-)