Jeg fortsætter ind i februar i selskab med min symaskine og syer et stykke tøj til noget andet. I søndags var jeg fx på babytøjs-marked og købte blandt andet den her lille nederdel for 5 kr fordi jeg var helt vild med stoffet, men jeg synes nu alligevel ikke jeg vil proppe min kommende søn i den, så derfor har jeg syet den til et par bukser! De er godt nok liiidt smalle hen over nummer'n, så nu må vi se om han overhovedet kan være i dem, ellers må jeg jo gemme dem til dukketøj ;-)
Anders' brune læredsshorts der også lå i bunken til genbrugsbutikken er nu blevet til 2 par babybukser i str ? og ? :P De er syet uden mønster og selvom jeg prøvede at redde det lidt større par ved at forsøge at gøre dem breddere lykkedes det ikke helt. Så vi må fortsat se om han overhovedet kan være i nogle af de tre par bukser jeg har syet, men hyggeligt er det og jeg lærer af alle mine fejl :-)
Billederne er taget med min mobil så jeg beklager den lidt ringere billedkvalitet :-)